Social tryghed for alle

Læserbrev bragt i Herning Folkeblad af Laaila Birkkjær Laurisen, opstillet til byrådet i Herning for Enhedslisten.

Enhedslisten har flere store mærkesager op til kommunalvalget. En af dem er »social tryghed for alle«. Nogle af dem, vi bekymrer os særligt for, er de handicappede, de psykisk syge, de socialt udsatte børn, voksne og ældre. Altså de svage i samfundet, dem, der har det sværest og dem, der samtidig har sværest ved at blive hørt. De kommunalt ansatte, der dagligt slider for at opfylde et rimelig behov hos disse grupper, har ligeledes svært ved at blive hørt. Men de kan alle regne med Enhedslisten.De nævnte områder har gennem de sidste mange år været udsat for omstruktureringer og besparelser. Brugerne er klemt og de professionelle er stærkt presset. Der er måske tid tilbage til den allermest nødvendige støtte, behandling og omsorg, men tid til det, der virkelig hjælper og bringer borgeren fremad mod et anstændigt og værdigt liv, er skåret væk. Selvom kommunen ikke alene er ansvarlig for resultatløse ressourceforløb, loftet over kontanthjælpen, uhensigtsmæssige fratagelser af sygedagpenge mm., kunne der i kommunen med den rette indstilling skabes mange ændringer indenfor lovens rammer.

Der er gennem årene skåret ind til benet. Hvem skal nu assistere ved almindelige dagligdags indkøb, til familiesammenkomster, til lægebesøg mv. hos de borgere, der ikke kan klare det alene.

Hvordan skal de unge, der er på vej til at finde fodfæste i livet, hjælpes med at finde en lejlighed, få sig etableret og få afprøvet, om man kan stå på egne ben, når de professionelle hjælpere kun har tid tilbage til det allermest nødvendige og der i øvrigt ikke er lejligheder, som de har råd til at betale. De ansatte i hjemmeplejen skal klare 16 - 25 besøg hos borgerne på en arbejdsdag og 10 min. til hjælp til et bad er ikke luksus, ej heller rimeligt.

Ringere hjælp giver ikke borgeren bedre styrke til at klare sit liv, nærmere modsat.

Ringere økonomi får ikke borgeren til at blive rask, nærmere modsat.

Ringere muligheder for støtte/behandling hjælper ikke borgeren videre i livet, nærmest modsat.

Ringere social omsorg for plejekrævende borgere giver dem ikke et værdigt liv, nærmest modsat.

Vi er mere end fyldt med politikernes snak om nødvendighedens politik, men Enhedslisten tror på Velfærd & Fællesskab. Vi lader os ikke snyde af, at der kun skulle være to valgmuligheder i økonomiske anliggender.

Så en kraftig opfordring til Lars Krarup og hans meningsfæller: Vi tror ikke på, at der kun er mulighed for at tage fra det ene velfærdsområde for at dække det andet. I kunne starte med at få kulegravet kommunens økonomi for at se, hvad vi bruger (sandsynligvis millioner) til at implementere nye metoder, uddannelser/kurser til nye »smarte« virkningsløse koncepter, omstruktureringer, omplaceringer, omlægninger mv. Stop det, giv nu området ro og den nødvendige økonomi.

Tak til de mennesker, der har brugt tid til at tale med mig om situationen på området.