Hvordan går det med ungdomsledigheden?

Læserbrev sendt til Herning Folkeblad af Jørn Vedel Eriksen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Herning.

Ungdomsledigheden i Herning Kommune er netop nu på ca. 11 % af de unge 16 - 25-årige mod over 13% i 2013. De unge ledige i Herning er uden for både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Sagt med andre ord så er det meget vanskeligt at få alle unge i gang. Vi ved meget om, hvad årsagerne til den høje ungdomsledighed er, og vi bestræber os på at få flere unge i gang, men efter min opfattelse kunne der gøres mere.

Hovedårsagerne til den høje ungdomsledighed er, at en stor del af de ledige unge har forholdsvis dårlige skolekundskaber, og de har ofte betydelige udfordringer i forhold til helbred, økonomi, bolig og personlige relationer. En del af de ledige unge har haft svært ved at skaffe sig en lære- og praktikplads, og en stor del har ingen uddannelse. De har været ledige i en længere periode. Blandt de forsikrede ledige unge er kvinderne overrepræsenteret. Konklusionen er, at der blandt de ledige unge er relativt mange, der ikke er uddannelsesparate, og det vil kræve en længere målrettet indsats at gøre dem klar til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

Det er derfor oplagt at spørge, hvad der kan gøres bedre i uddannelses- og arbejdsmarkedssystemet for at bringe flere unge i gang. Mine bud på en stærkere indsats for at nedbringe ungdomsledigheden i Herning Kommune er helt konkrete.

For det første vil jeg foreslå, at man optimerer de unges forudsætninger for at komme i gang. Det vil være oplagt at styrke erhvervs- og uddannelsesvejledningen for hele målgruppen med stærke praktikordninger og tilbud, der kan forbedre de unges personlige kompetencer.

Samarbejdet mellem 10. årgang i folkeskolen, produktionsskolen og erhvervsskolerne skal skærpes.

Et flertal i Folketinget har forringet den skoleydelse, som de unge får for at gå på produktionsskolen, og elevtallet er desværre faldende. Herning Kommune må ikke desto mindre gøre alt, hvad den kan for at fastholde og udvikle produktionsskolen, for den er et uundværligt element i kommunens arbejde med at gøre de unge ledige uddannelses- og jobparate.

Mange unge vil gerne ind på pædagogiske og social- og sundhedsområder. De har bare ikke en gymnasial uddannelse og får det næppe. Til dem skal kommunen tilbyde en assistentuddannelse. Den har kvalitet, og den giver muligheder til en gruppe unge, som ellers er truet af ledighed og ringe uddannelsesmuligheder.

Herning Kommune udbyder ofte store opgaver og har en dialog med virksomheder om, at udbuddet bør udløse et acceptabelt antal lærepladser inden for industri og byggeri. Vi er alligevel nødt til at konstatere, at henstillinger og frivillighed ikke har resulteret i tilstrækkeligt mange lærepladser. Det er absolut ikke acceptabelt. Derfor er tiden inde til at stramme kravene, så vi får sikkerhed for, at Herning Kommunes udbud f. eks. inden for byggeriet resulterer i et rimeligt antal ordentlige lærepladser. Det skal vi for at få de unge ledige i uddannelse og arbejde, og fordi mange brancher kommer til at mangle faglært arbejdskraft lige om lidt.