Folkeskolens dagsform

Læserbrev bragt i Herning Folkeblad af Jørn Vedel Eriksen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Herning.

Den særlige spænding, der altid er forbundet med skolestarten, er udløst. Eleverne er tilbage på skolerne, og deres store forventninger og smittende humør frembringer smil hos personale og forældre.

Lærere og pædagoger er fyldt med ny energi og vilje til at skabe trivsel og god undervisning for alle børnene. De er parate til at gøre en forskel. I fyrre år har jeg som skoleleder og lærer delt denne dejlig tid med børn, dygtige kolleger og imødekommende forældre. Skolestarten er også kendetegnet ved, at man uvilkårligt funderer over den lokale folkeskoles dagsform.

Skolens dagsform er på mange måder god. Langt de fleste elever vil utvivlsomt trives, få god undervisning og læring i det kommende år. Kvaliteten af undervisningen er ikke så ringe endda, ja faktisk rigtig god. Det vil imidlertid være at lukke øjnene for kendsgerningerne, hvis man ikke samtidig konstaterer, at også den lokale folkeskole er under pres i disse år og har svært ved at udfylde sin rolle i fremtidens samfund. Derfor er der behov for at styrke indsatsen for at fastholde et mangfoldigt fællesskab med plads til alle. Et fællesskab, der ruster vores børn fagligt og samtidig udvikler børnenes sociale og kreative evner. Lærere og pædagoger er en afgørende faktor for elevernes trivsel og lyst til at lære. Når vi skaber gode vilkår for undervisningen, gør vi folkeskolen bedre. I Herning Kommune er der behov for forbedringer på nedenstående områder.

  • Der skal tilføres flere ressourcer, når skolerne skal inkludere børn med særlige udfordringer.
    Ressourcetildelingen er ofte for tynd.
  • Lærerne skal have mere tid til at forberede undervisningen, udvikle forældresamarbejdet og kompetenceudviklingen. Skaderne fra lockouten i 2013 skal udbedres. Der bør indgås en lokalaftale med Herningegnens Lærerforening.
  • Vikardækningen har ikke i alle tilfælde tilstrækkelig kvalitet. Vikartimerne skal dækkes af uddannede lærere.
  • Muligheden for udsættelse af skolestarten og muligheden for at gå børnehaveklassen om skal forbedres.
  • Der skal afsættes flere ressourcer til SSP-arbejdet. Skolen skal modvirke kriminalitet, misbrug og bandernes ekrutteringsmuligheder og meget mere.
  • Krumtappen i integration af flygtninge- og indvandrerbørn er modtageklasserne. Overgangen til normalklasserne skal styrkes.
  • Skolen skal bygge på tillid, og derfor har vi ikke behov for mere kontrol, dokumentation og styring fra rådhuset. Der er tværtimod behov for at styrke personalets indflydelse på skolens udvikling.
  • Skolerne skal imødekommes, når de ønsker en kortere skoledag

Vi skal udvikle folkeskolen i fællesskab. Der er plads til forbedringer. Folkeskolen har fortjent øget opmærksomhed i de kommende budgetforhandlinger og ved det efterfølgende byrådsvalg d. 21. november.