Usikker økonomisk gulerod skader mere end den gavner

Læserbrev sendt til Herning Folkeblad af Jørn Vedel Eriksen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Herning.

Folkeskolereformen fra 2013 blev indført med gyldne løfter om store fremskridt. Eleverne ville blive meget dygtigere, og effekterne af den negative sociale arv ville blive afgørende reduceret.

Mange flere timer på skoleskemaet, øgede karakterkrav, adgangskrav til erhvervsskolerne og inklusion af flere elever med særlige udfordringer i normalundervisningen skulle skabe forandringen.

Nu ved vi alle, at der blevet lovet meget mere, end forligspartierne har kunnet holde. Ringere forberedelsestid og flere undervisningstimer til lærerne har været en alvorlig barriere for, at målene kunne nås.

Forvirringen over den skæve udvikling har ført til, at forligspartierne har iværksat af flere mærkværdige initiativer. Det seneste rammer Hammerum Skole og Brændgårdsskolen.

Sammen med en række skoler fra andre kommuner er de to herningskoler udvalgt af regeringen til et eksperiment, der er udformet som et økonomisk gulerodsprojekt. Hvis de to skoler reducerer antallet af elever, der får lave afgangskarakterer i dansk og matematik ved prøven i 9. årgang, vil de få en økonomisk præmie på 1,3 mio. kr. Tanken bag projektet er håbløs, og det er forstemmende, at regeringen tror, at en økonomisk gulerod vil kunne skabe så omfattende ændringer. Hammerum Skole og Brændgårdsskolen arbejder faktisk målrettet hver dag for, at eleverne bliver så dygtige som muligt, og regeringens opfattelse, at de to skoler mangler motivation er grebet ud af den blå luft. De skoler løfter sammen med de øvrige skoler en stor undervisningsopgave, og de rummer elever med meget forskellig hjemlig baggrund. Det er derfor besynderligt, hvorfor regeringen har udvalgt netop de to skoler. Den grundlæggende påstand om, at de underpræsterer pædagogisk og i forhold til arbejdsindsats, er helt urimelig. Selvfølgelig kan de to skoler godt bruge flere penge til at ansætte lidt flere lærere, men noget pludseligt pædagogisk spring og bedre resultater vil det ikke medføre i det omfang, som regeringen forestiller sig.

Regeringens økonomiske gulerodsmodel har også nogle alvorlige ulemper for de involverede skoler og det samlede skolevæsen. Hvis de to skoler beslutter at gå med i projektet, skal de selv skaffe midler til nye aktiviteter på de ældste klassetrin. Disse midler er der kun et sted finde, og det er ved at tage dem fra undervisningen på 0. – 6. årgang. Lykkes det ikke at forbedre resultaterne, så får skolerne ingen penge fra staten. Det er en urimelig situation at stille skolerne i.

Undervisningsministeriets udvælgelse af hvilke skoler, der skal have mulighed for at være med i projektet, virker vilkårlig, og den skævvrider kommunens pædagogiske og økonomiske prioriteringer. Vi har ikke brug for centralistisk detailstyring af folkeskolen. Jeg mener derfor, at byrådet skal afvise at lægge pengene ud og være sikkerhedsnet for regeringens projekt.

Den præstationstankegang, der ligger til grund for projektet, er forfejlet. De pædagogiske og faglige resultater, der skabes på skolerne, er dels et resultat af rammebetingelserne og dels af elevernes sociale baggrund. Ressourcerne i boligområdet omkring skolen og kvaliteten af daginstitutionerne og skolen er også meget vigtige faktorer. Det forstår regeringen ikke noget af, og de forsætter som alle andre steder i den offentlige sektor med deres snæversynede præstationstankegang. Derfor håber og forventer jeg også, at Hammerum Skole og Brændgårdsskolen trods lysten til at få lidt flere penge siger nej tak til at medvirke i projektet. For deres egen skyld og for folkeskolens skyld.