God debat om dagtilbud i Herning

Læserbrev sendt til Herning Folkeblad af Jørn Vedel Eriksen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Herning.

Herning Kommune har sat en del gode aktiviteter i gang for, at børnene kan trives og udvikle sig i daginstitutionerne og dagplejen. Det er selvfølgelig godt, men situationen er desværre den, at kvaliteten generelt ikke er god nok. Der er ganske enkelt for lidt pædagogisk uddannet personale sammen med børnene på for mange tidspunkter i ugens løb. Det kan man ikke kompencere for med nok så mange koncepter og metodespring.

Det pædagogisk uddannede personale i daginstitutioner og dagplejen er organiseret i BUPL og FOA. Det kan de være godt tilfredse med, for det er lykkedes disse organisationer sammen med mange forældre, at fremkalde en nyttig debat om kvaliteten i børnepasningen. I Herning Folkeblad har der været en række debatindlæg og redaktionelle artikler om børnepasningen. Der har været kvalitet i disse indlæg. Senest har formand for børne- og familieudvalget Dorte West bidraget til en artikel med overskriften "Kvalitet i dagtilbud". Hun indleder med at konstatere, at kvalitet i dagtilbud handler om mange forskellige ting, herunder naturligvis også om normering. Altså antallet af voksne pr. barn". Det har hun naturligvis ret i. Men når hun efterfølgende hævder, at "vi har en god kvalitet i vores dagtilbud i Herning", så er hun efter min opfattelse på tynd is. Hun fremhæver de engagerede, veluddannede og dygtige medarbejdere og ledere, og det har hun også god grund til.

Der er bare, som det er dokumenteret af BUPL og FOA, for få af dem. Derfor er det ofte svært at arbejde tilstrækkeligt intensivt med børnenes trivsel, samt deres personlige og sociale udvikling. Det går ud over fællesskabet specielt på de tidspunkter, hvor bemandingen er lavest. Der forekommer for mange situationer, hvor en voksen er alene sammen med en større gruppe børn. I disse situationer går der for meget tid med "brandslukning", "ren overlevelse" og der er for lidt tid til det enkelte barn og de gode oplevelser. Det er synd for børnene og utilfredsstillende for forældre og personale.

Alt er som omtalt ikke problematisk i børnepasningen i Herning. Slet ikke. For bedst muligt at støtte børn med særlige udfordringer kan institutionerne trække på fagprofessionelle, der har særlige kompetencer indenfor sprog, motorik, samarbejde og forældrekontakt. De enkelte pasningstilbud udvikler en selvstændig profil og er åbne overfor omgivelserne. Igen må man fremhæve betydningen af det pædagogiske personales høje kompetenceniveau. Det bør også nævnes, at Herningmodellen binder de mange initiativer sammen og giver en fælles retning for arbejdet. Herningmodellen er imidlertid ikke en mirakelkur, og der er en tendens til at overvurdere dens potentiale. Tænkningen er fin, og den medvirker til meget god praksis. Men erstatte tilstedeværende voksne kan den trods alt ikke. Her er vi ved problemets kerne. Der er for ofte for mange børn pr. voksen.

Vi er i et valgår, og man skal passe på med ikke at love for meget. Der er ingen, der på stående fod kan love, at der kommer 20 – 30 % flere pædagoger i dagtilbuddene inden for en overskuelig tid, selv om det er i det lag behovet kan opgøres. Jeg vil derfor nøjes med at love, at jeg og Enhedslisten vil knokle for, at det sker. Der er behov for at sætte børnepasningen højt på dagsordenen allerede i de kommende budgetforhandlinger, og at sagen bliver drøftet med engagement frem til den kommunale valgdag d. 21. november 2017.