Særlig aktiv indsats på beskæftigelsesområdet

Læserbrev sendt til Herning Folkeblad af Jørn Vedel Eriksen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Herning

Et centralt punkt i budgetforligsaftalen for 2017 drejer sig om aktiv beskæftigelsespolitik.

Forligspartierne opfordrer beskæftigelsesudvalget til at overveje nye investeringer på udvalgte beskæftigelsesområder for at forbedre beskæftigelsessituationen og styrke økonomien.

Som næstformand i beskæftigelsesudvalget kan jeg forsikre om, at forvaltningen og udvalget i den grad har fulgt opfordringen. Beskæftigelsesudvalget er på vej med omkring 30 nye forslag til styrkelse af beskæftigelsesindsatsen. 16 indebærer ny-investeringer, mens de øvrige er omprioriteringer.

Forslagene handler bl. a. om:

  • bedre vejledning af ledige om job- og uddannelsesmulighederne
  • styrket virksomhedspraktik så den lykkes og fører til ordinært arbejde
  • kvalificering af de lediges møde med jobcentret
  • screening til flexjob, så der opnås et bedre match mellem job og borger
  • efterværn for aktivitetsparate unge så de fastholdes i uddannelse eller job
  • udvikling af EUD-vejledningen.

Med de 30 forslag når indsatsen vidt omkring.

Indsatsen overfor langtidsledige kvinder, unge mødre, samt unge uden tilknytning til uddannelses-

systemet og arbejdsmarkedet, er i fokus i den aktive beskæftigelsespolitik. Selv om antallet af langtidssygemeldte borgere er faldet, så er der fortsat for mange barrierer der hæmmer en tilbagevenden til arbejdsmarkedet for denne gruppe. Derfor indeholder beskæftigelsespakken også initiativer i forhold til denne gruppe borgere.

Der er en spirende erkendelse på beskæftigelsesområdet af, at der må satses på arbejdsmarkedsinformation og uddannelsesvejledning nogle af de unge allerede fra 5. – 6. klassetrin. For aldersgruppen 16-17-årige, der dropper ud af deres uddannelse, skal der satses med nye initiativer.

Det er en ordentlig mundfuld, men sådan må det være, når man både skal styrke indsatsen på jobcentret, målrette indsatsen mod ledige på kanten og inddrage virksomhederne bedst muligt.

Ingenting kommer af sig selv bortset fra lommeuld, og som den opmærksomme læser nok har regnet ud, så koster denne investering i en styrket beskæftigelsespolitik jo penge. Ganske rigtigt er der penge i det, men en samlet sum på 10½ mio. kroner, heraf 2½ mio. nye kroner er da trods alt overkommeligt. Ikke mindst set i lyset af, at enhver succes på beskæftigelsesområdet er godt for de involverede borgere, virksomhederne og giver besparelser i de offentlige kasser. Der er kommet lidt mere gang i arbejdsmarkedet, og det skal vi udnytte. Jo før de ledige borgere kan komme i uddannelse eller tilbage på arbejdsmarkedet, jo bedre. Det er jeg overbevist om, at økonomiudvalget vil være enig i, når de i slutningen af denne måned skal godkende bevillingen