Undervisningen af elever med ringe danskkundskaber skal styrkes

Læserbrev sendt til Herning Folkeblad af Jørn Vedel Eriksen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Herning.

Kort tid efter at børn af flygtninge og indvandrere i den skolepligtige alder ankommer til Danmark, skal de starte i en dansk folkeskole. Udgangspunktet er som regel, at de har ringe eller næste ingen danskkundskaber.

I Herning kommune har den normale praksis været, at nyankomne elever med ringe danskkundskaber undervises i modtageklasser på Tjørring Skole og Lundgårdskolen i op til to år, hvor lærere med linjefag i dansk som andetsprog giver dem særlig tilrettelagt undervisning. I modtageklassen tilegner eleverne sig også danske sædvaner og adfærdsnormer. Når de har fået tilstrækkelige danskkundskaber overflyttes de til en almindelig klasse, hvor de i en periode kan gives sprogstøtte. Det er en veldokumenteret erfaring, at det tager 4 til 6 år for et flygtningebarn fra Mellemøsten, at opnå tilstrækkelig danskkundskaber til, at de kan klare sig tilfredsstillende i skolen på linje med de andre elever. Nogen gør det hurtigere, andre lidt langsommere.

Pengene til modtageklasserne og sprogstøtten er givet godt ud. Sproglige kundskaber er nemlig afgørende for, at eleverne kan blive en del af undervisningens fællesskab og få tilstrækkeligt udbytte af den. Det faglige og personlige udbytte er afgørende for, at disse elever kan blive aktive deltagere i det danske samfund, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Satser vi ikke på at give disse børn og unge solide danskkundskaber og får dem ind i det danske fællesskab, så kan det blive rigtig dyrt menneskeligt og økonomisk på lidt længere sigt. Gennem undervisningen i modtageklasserne og efterfølgende sprogstøtte i klassen giver vi børn og unge fra flygtninge og indvandrerfamilier fuld adgang til det danske samfund.

I disse sparetider er det kommet på mode at integrere og inkludere alt og alle fra dag et. Det er generelt en rigtig dårlig ide. Alle elever skal være i normalmiljøet på fuld tid fra det øjeblik, de er parate til det. Men eleverne skal altså have danskkundskaber på et vist niveau for, at få udbytte af at være en normalklasse sammen med andre elever, der har dansk som modersmål. Kan de ikke følge med på grund af ringe danskkundskaber, så bliver de selvfølgelig en belastning for både sig selv og omgivelserne. En vis tilegnelse af og kendskab til danske normer og sædvaner er også nødvendigt. Vi kan ikke værre bekendt at sætte dem og deres dansktalende kammerater i en situation, hvor sprogbarrierer fremkalder misforståelser og sætter et alt for lavt arbejdstempo i klasserne. Alle har krav på at blive så dygtige, som de kan. Det bliver de ikke i et rum, hvor de hverken forstår hinandens sprog eller handlinger. I Enhedslisten er vi fuldblods integrationstilhængere. Vi har bl. a. under budgetforhandlingerne i 2016 argumenteret imod straks-integration i skolernes normalklasser af flygtningebørn, der ikke har de nødvendige sproglige og personlige forudsætninger. Modtageklasserne skal efter vores opfattelse fortsat være krumtappen i integrationen af flygtninge- og indvandrerbørn i folkeskolen. Det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at modtageklasseeleverne skal indgå i flest mulige af skolens øvrige aktiviteter, også mens de går i modtageklassen. Overflytningen af eleverne til normalklassen skal ske gradvist ud fra en individuel vurdering af den enkelte elevs kundskaber og personlige forudsætninger. Elevens forældre spiller en afgørende rolle i dette.

På et møde i denne uge med deltagelse af budgetforligspartierne er det nu aftalt, at modtageklasserne fortsat er krumtappen i integrationen af flygtninge- og indvandrerbørn på Hernings skoler. Det er et meget tilfredsstillende resultat for Enhedslisten. Vi sikrer hermed, at to - sprogede elever med ringe danskkundskaber først starter i de almindelige klasser, når de sprogligt og personligt er parate til det.