Hvordan inkluderer man flere udsatte børn og unge?

Læserbrev af Jørn Vedel Eriksen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Herning og Jakob Sølvhøj, folketingsmedlem valgt for Enhedslisten i Vestjyllands storkreds. Læserbrevet er bragt i Herning Folkeblad 2. februar 2017

Herning Kommune har svært ved at få enderne til at nå sammen på det specialiserede børneungeområde. År efter år slår budgetterne ikke til, og ved indgangen af 2017 er der opsamlet et underskud på 26 millioner, og det kan forudses, at der også vil være underskud ved årets udgang. Der er desværre rigtigt mange udsatte børn og unge i Herning, og det er dyrt at give dem et ordentligt tilbud. For de, der har sværest ved at fungere i familien, skolen og nærmiljøet, er den mest radikale foranstaltning en døgnanbringelse.

Det er et stort indgreb i barnets eller den unges liv, når man døgnanbringer dem væk fra familien, og det er meget dyrt. Gennemsnitsprisen for en døgnanbringelse er ca. 1,3 mio. kr. pr. år. Alene af den grund anvendes døgnanbringelser kun, når barnet og familien ikke har tilstrækkeligt mange ressourcer til at sikre barnet en tryg og ordentlig dagligdag. Ud over den økonomiske udfordring er døgnanbringelsesområdet også udfordret på kvaliteten. Det er ofte ret svært at overføre de gode oplevelser og kompetencer, der udvikles under anbringelsen, så det også fungerer tilfredsstillende, når barnet vender tilbage til nærmiljøet. Under indtryk af den økonomiske udfordring og det svingende udbytte af døgnanbringelsen har bl. a. Herning Kommune etableret alternative løsninger. Samlet set kalder kommunen den faglige indsats på det specialiserede område for Herningmodellen. Der skal fortsat være børn og unge i døgnanbringelse, men det skal være færre, og den samlede regning skal være mindre. Målet er fortsat at sikre børnene og de unge tryghed og trivsel i hverdagen.

I stedet for et stort antal døgnanbringelser vil Herning kommune nu i højere grad anvende aflastning, tidlig indsats, familiebehandling, åben rådgivning og tværfaglig samarbejde. Målet er økonomisk balance, og en styrket helhedspræget indsats omkring udsatte børn og unge.

Den økonomiske og strukturelle omlægning af indsatsen kaldes Balanceplan 2.0.

Hvordan man end vender og drejer det, så er der tale om lige dele besparelser, socialfaglig nytænkning og øget inklusion af udsatte børn og unge i nærmiljøet. Jeg tilstår gerne, at jeg er mere end almindeligt betænkeligt ved, at vi nu igen øger inklusionen i de almindelige skoleklasser. Jeg er ikke sikker på, at alle disse børn og unge vil få den tryggeste dagligdag ved at fortsætte en nær daglig tilknytning til deres ofte dårligt fungerende familier. Vi har vel i øvrigt allerede sparet mere end godt er på de udsatte borgere. Problemet er, at der her og nu ikke er et realistisk alternativ. Vi er nødt til at skabe en bedre økonomisk balance. Jeg vil dog samtidig gerne tilføje, at jeg er overbevist om, at en delvis omlægning fra døgnanbringelser til en styrket socialfaglig indsats vil give gode resultater. Selvfølgelig under forudsætning af, at personale får den nødvendige efteruddannelse, og lige så vigtigt, at man har den fornødne tålmodighed i forbindelse med implementeringen af ændringerne.

Apropos tålmodighed så er det konkret foreslået, at området skal tilføres yderligere 3 mio. kr. i 2017, at der skal skabe balance i 2018, og at området skal begynde at afdrage gælden på nu 29 mio. kr. fra 2019. Det virker umiddelbart som en fornuftig økonomisk plan.

Tilbage står så det allervigtigste. Er det muligt under disse vilkår at give de udsatte børn og unge og deres familier den nødvendige støtte, så de kan lykkes med deres liv? Er det muligt at inkludere disse børn og unge på skolerne, i fritidslivet og det øvrige nærmiljø, så det giver mening for alle involverede? To centrale spørgsmål, som vi løbende vil forsøge at forholde os til i den kommende tid. I Enhedslisten er vi temmelig skeptiske overfor de vilkår, som omlægningen skal foregå under. Der vil kunne skabes bedre kvalitet ved udvikling af de ansattes faglighed, men vi mener, at der er brug for øgede ressourcer, som kan tilføres familier, institutioner og skoler. Vi forsøgte uden held, at komme igennem med et forslag til forhøjelse af budgettet for 2017. Hvis ressourcesituationen udvikler sig, som vi forventer, så vender vi snarest tilbage med forslag til styrkelse af indsatsen for de udsatte børn og unge.