Undervisningen af elever med ringe danskkundskaber skal styrkes

Læserbrev sendt til Herning Folkeblad af Jørn Vedel Eriksen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Herning.

Kort tid efter at børn af flygtninge og indvandrere i den skolepligtige alder ankommer til Danmark, skal de starte i en dansk folkeskole. Udgangspunktet er som regel, at de har ringe eller næste ingen danskkundskaber.

I Herning kommune har den normale praksis været, at nyankomne elever med ringe danskkundskaber undervises i modtageklasser på Tjørring Skole og Lundgårdskolen i op til to år, hvor lærere med linjefag i dansk som andetsprog giver dem særlig tilrettelagt undervisning. I modtageklassen tilegner eleverne sig også danske sædvaner og adfærdsnormer. Når de har fået tilstrækkelige danskkundskaber overflyttes de til en almindelig klasse, hvor de i en periode kan gives sprogstøtte. Det er en veldokumenteret erfaring, at det tager 4 til 6 år for et flygtningebarn fra Mellemøsten, at opnå tilstrækkelig danskkundskaber til, at de kan klare sig tilfredsstillende i skolen på linje med de andre elever. Nogen gør det hurtigere, andre lidt langsommere.

Hvordan inkluderer man flere udsatte børn og unge?

Læserbrev af Jørn Vedel Eriksen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Herning og Jakob Sølvhøj, folketingsmedlem valgt for Enhedslisten i Vestjyllands storkreds. Læserbrevet er bragt i Herning Folkeblad 2. februar 2017

Herning Kommune har svært ved at få enderne til at nå sammen på det specialiserede børneungeområde. År efter år slår budgetterne ikke til, og ved indgangen af 2017 er der opsamlet et underskud på 26 millioner, og det kan forudses, at der også vil være underskud ved årets udgang. Der er desværre rigtigt mange udsatte børn og unge i Herning, og det er dyrt at give dem et ordentligt tilbud. For de, der har sværest ved at fungere i familien, skolen og nærmiljøet, er den mest radikale foranstaltning en døgnanbringelse.

Resultaterne står i kø i Hernings budgetforlig

Læserbrev sendt til Herning Folkeblad af Jørn Vedel Eriksen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Herning.

Byrådets partier har med en enkelt undtagelse indgået forlig om budget 2017.

Enhedslisten deltager i denne byrådsperiodes klart bedste budgetaftale.

Vi har fået rigtig meget indflydelse, selv om vi kun har 1 mandat ud af 31 i byrådet. Der er blevet argumenteret, og der er blevet lyttet og diskuteret på den gode måde.

På beskæftigelsesområdet er resultaterne til at føle på. Der bliver mulighed for at investere i aktiv beskæftigelsespolitik for 15 mio. kr. Der afsættes 10 nye stillinger på børnepasningsområdet udmøntet som uddannelsespladser. Lidt flere voksne i daginstitutionerne og uddannelsespladser til 10 unge går hånd i hånd. Den eksisterende konkurrenceklausul ved offentlige udbud er klart forbedret, og byrådet har aftalt, at det skal give et større antal lære- og praktikpladser. Herning bliver first mover i forhold til trepartsaftalen mellem LO og DA. En konsekvens af de mange nye investeringer i skolebyggeri, haller, anlæg og institutioner er naturligvis også, at der skabes flere arbejdspladser.

Invester i folkeskole og fritidsordninger

Læserbrev sendt til Herning Folkeblad af Jakob Sølvhøj, folketingsmedlem valgt for Enhedslisten i Vestjyllands storkreds

Når store besparelser på folkeskolen indskrænker lærernes forberedelsestid og øger klassekvotienterne, går det ikke bare ud over kvaliteten af undervisningen. Det er også med til at øge uligheden i det danske skolesystem. Stadig flere forældre fravælger folkeskolen til fordel for private skoler, og særligt bekymrende er det, at fravalget af folkeskolen er tre gange større blandt akademikere end blandt ufaglærte. Fortsætter den udvikling, kan det få alvorlige konsekvenser for folkeskolens fremtid, og Enhedslisten fremlægger derfor nu forslag, der kan vende udviklingen.

Virksomheder må presses til at ansætte elever

Læserbrev sendt til Herning Folkeblad af Jakob Sølvhøj, folketingsmedlem valgt for Enhedslisten i Vestjyllands storkreds

Undervisningsministeriet har netop offentliggjort de seneste praktikpladstal, og de må siges, at være en trist melding til de mange unge, der netop er gået i gang med en erhvervsuddannelse. Antallet af praktikaftaler er det mindste i 6 år, og der er nu næsten 13.000 unge, der mangler en praktikplads. Fra fagforbundet Dansk Metal lyder det, at hvert fjerde medlem arbejder på en virksomhed, der slet ikke har ansat lærlinge, og statistikkerne viser, at halvdelen af landets helt store virksomheder kun ansætter ganske få lærlinge.