Fremtiden for handicap- og psykiatriområdet i Herning

Læserbrev sendt til Herning Folkeblad af Jørn Vedel Eriksen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Herning.

Som bekendt har forligspartierne incl. Enhedslisten i Herning byråd besluttet at slette handicap- og psykiatriområdets (H&P) budgetgæld på i alt 13,4 mio. kr. Handleplanen for H&P virker og de organisatoriske, faglige og økonomiske indsatser tilpasses på hele området. Nu mangler social- og sundhedsudvalget så at få de særligt tunge enkeltsager analyseret og håndteret. I 2016 overskred disse sager budgettet med 4,4 mio. kr.

Særlig aktiv indsats på beskæftigelsesområdet

Læserbrev sendt til Herning Folkeblad af Jørn Vedel Eriksen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Herning

Et centralt punkt i budgetforligsaftalen for 2017 drejer sig om aktiv beskæftigelsespolitik.

Forligspartierne opfordrer beskæftigelsesudvalget til at overveje nye investeringer på udvalgte beskæftigelsesområder for at forbedre beskæftigelsessituationen og styrke økonomien.

Boligreguleringsloven og aftalebrud

Læserbrev sendt til Herning Folkeblad af Jørn Vedel Eriksen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Herning og Peter Villadsen, byrådsmedlem for Socialistisk Folkeparti i Herning.

Marius Kristensen, socialdemokratisk byrådskandidat, kalder sit indlæg i onsdagsavisen

"Boligreguleringsloven skal også gælde i Herning". Herlig overskrift, og vi deler helt og fuldt budskabet. Vi har i flere omgange bl.a. efter opfordring fra LLO og i fællesskab med socialdemokraterne forsøgt at rejse ønsket og diskussionen. Behovet for at få indført huslejereguleringsloven i Herning er stort for huslejen stiger alt for meget i dele af udlejningsbyggeriet.

Uvidenhed om Herning Kommunes boligstrategi

Læserbrev sendt til Herning Folkeblad af Jørn Vedel Eriksen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Herning.

"Arvesølvet og det sociale ansvar" kalder Tommy Tønning, Socialdemokratiet, sin artikel i fredagsavisen. I artiklen følger han op med kritik af de øvrige byrådspartier og anklager bl. a. Enhedslisten for at være boligpolitisk og socialt uansvarlige. Han påstår endvidere, at byrådets boligstrategi vedtaget i sommeren 2016 medfører forringelser for borgerne i Herning. I samme artikel betror socialdemokraternes førstemand, at han deler boligpolitiske synspunkter med de konservative i Herning.

Det specialiserede børne- og ungeområde – balanceplan 2.0

Læserbrev sendt til Herning Folkeblad af Jørn Vedel Eriksen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Herning.

Byrådets Forligspartier har i går drøftet udviklingen på det specialiserede børn- og ungeområde.

Partierne konstaterer, at den budgetmæssige balance er ved at være genetableret og regnskabet for 2016 bliver markant bedre end 2015-regnskabet. Herningmodellen virker, og det betyder, at de strukturelle ændringer og omlægningen af den socialpædagogiske indsats fungerer. Enhedslisten finder dette meget tilfredsstillende. De dyre og ofte uhensigtsmæssige døgnanbringelser er i vist omfang ved at blive afløst af tidlig indsats med aflastning, familieanbringelser, åben rådgivning og tværfaglig indsats. Det er en afgørende forudsætning for at børnene og de unge kan få en tryg og ordentlig hverdag.

Undervisningen af elever med ringe danskkundskaber skal styrkes

Læserbrev sendt til Herning Folkeblad af Jørn Vedel Eriksen, byrådsmedlem for Enhedslisten i Herning.

Kort tid efter at børn af flygtninge og indvandrere i den skolepligtige alder ankommer til Danmark, skal de starte i en dansk folkeskole. Udgangspunktet er som regel, at de har ringe eller næste ingen danskkundskaber.

I Herning kommune har den normale praksis været, at nyankomne elever med ringe danskkundskaber undervises i modtageklasser på Tjørring Skole og Lundgårdskolen i op til to år, hvor lærere med linjefag i dansk som andetsprog giver dem særlig tilrettelagt undervisning. I modtageklassen tilegner eleverne sig også danske sædvaner og adfærdsnormer. Når de har fået tilstrækkelige danskkundskaber overflyttes de til en almindelig klasse, hvor de i en periode kan gives sprogstøtte. Det er en veldokumenteret erfaring, at det tager 4 til 6 år for et flygtningebarn fra Mellemøsten, at opnå tilstrækkelig danskkundskaber til, at de kan klare sig tilfredsstillende i skolen på linje med de andre elever. Nogen gør det hurtigere, andre lidt langsommere.